Om Familien først
Tre grunde til at tænke anderledes
Erfaringerne fra arbejdet med anbragte børn og deres familier har særligt vist tre forhold, som gør det vigtigt at undersøge mulighederne for en tidligere og mere sammenhængende indsats.
En anbringelse kan i nogle situationer være nødvendig, men adskillelsen påvirker langt flere end barnet alene. Derfor bør familiens samlede situation, relationer og ressourcer undersøges grundigt, før der træffes beslutninger, som kan få betydning mange år frem.
Adskillelsen sætter dybe spor
En adskillelse er hård for hele familien og påvirker ikke kun barnet, men også søskende, forældre, bedsteforældre og andre nære relationer.
En anbringelse løser ikke altid problemerne
Erfaringerne viser, at en anbringelse ikke nødvendigvis skaber en bedre livsbane for barnet eller gør det lettere at finde tilbage til familien.
Konsekvenserne er også økonomiske
Anbringelser er samtidig en omfattende udgift for samfundet, særligt når en tidligere og mere helhedsorienteret indsats kunne have gjort en forskel.
Erfaringen bag
Arbejdet med børn på børnehjem og bosteder samt det tætte samarbejde med plejefamilier har givet et indblik i, hvad en adskillelse kan betyde for både barnet og resten af familien.
Jeg har arbejdet mange steder, hvor børn har skullet bo, fordi de ikke kunne bo hjemme. Hvor børn er blevet mere eller mindre adskilt fra deres familier og jeg har haft med børn at gøre, der har haft svært ved at finde tilbage til rødderne og finde fodfæste i et ungdoms- og voksenliv.
Udover børnehjem og bosteder har jeg også arbejdet tæt sammen med plejefamilier, hvor vi har prøvet at stable en tålelig hverdag på benene for børnene, en hverdag med skole, venskaber i fritiden osv.
Det har været fint og nødvendigt for mange, men efterhånden som jeg så, hvad der skete i de forskellige børns liv, tænkte jeg, at det ofte kunne have været gjort anderledes.
Når systemet ser på det enkelte barn
Et barns trivsel hænger tæt sammen med hele familiens relationer, hverdag og livssituation. Alligevel kan undersøgelser og beslutninger komme til at rette sig mod enkelte personer frem for den samlede familie.
Vores kommunale systemer er opbygget på personnumre. Vi anskuer barnet på individuel basis, og det er i den sammenhæng beslutninger tages. Selvfølgelig laves der forældrekompetenceundersøgelser og lignende, men de er alligevel individuelt rettede mod den bio-forældre, hvor barnet har adresse – og rettet mod et enkelt barn.
Jeg har i visitationer og andre steder oplevet talrige gange, at en papforælder i hjemmet, kan have afgørende indflydelse på barnets trivsel, men ikke er omtalt i undersøgelserne, da der ikke er biologiske bånd – så overblikket mangler
Eller at en forældre ikke med i undersøgelsen, da vedkommende enten ikke har barnet boende, eller ikke har del i forældremyndigheden. Og begge kan have afgørende indflydelse på barnets – og familiens – samlede liv.
Når beslutninger træffes, mens familien er i krise
Når en familie er under stort pres, kan det være vanskeligt at få øje på de perioder, hvor noget fungerede, og de ressourcer, der fortsat findes i og omkring familien.
Desuden er det et problem, at beslutninger tages i krisesituationer. Børn bliver oftest anbragt efter der er kommet nogle underretninger eller der opstår et akut problem. Så går apparatet i gang.
Det medfører at der bliver lavet undersøgelser på opgivende forældre, frustrerede børn og måske et skolesystem, der er presset af situationen. Man beskriver en kaossituation, men får ikke fat i ressourcerne i familien.
Hvordan så det ud, da det gik godt?
En forældrekompetenceundersøgelse kan tage op til 3 måneder og i den tid kan problemerne virkelig vokse sig store.
Desuden har jeg oplevet, at de børn og forældre der er i krise i hjemmene, ofte føler sig misforstået, ikke hørt, ikke inddraget og har været udsat for hændelser som gør, at der ikke er tillid til de mennesker, de møder i det offentlige system. Dem som skal træffe afgørelser omkring deres børn.
Derfor blev Familien Først skabt som en anden vej
Varige relationer
Fælles plan
Hele familien
Samlet indsats
Fleksibel tilgang
Rette redskaber
Skal vi tale om en konkret sag?
Har I en familie eller en konkret sag, hvor der er behov for en intensiv og helhedsorienteret indsats, er I velkomne til at kontakte Familien Først for en indledende samtale.